1417 Jens Andersen Lodehat |
Korstolene | |
Våben | |
Ligsten |
Jens Andersen Lodehat er den biskop, som taber København, men som alligevel er kongens (Erik af Pommerns) kansler. Han havde før hvervet i Roskilde været domprovst i Odense. Det er også biskop Jens, der anskaffer de korstole, som skal pryde koret omkring dronning Margrethes sarkofag.
Peder Jensen Lodehat fik som efterfølger sin brodersøn Jens Andersen Lodehat, som før var provst i Odense og kansler for Erik af Pommern. Han blev af kapitlet udset til bisp i Roskilde, men før han var valgt, lagde kongen hånd på København og tog den snart helt i sin besiddelse. Jens Andersen gjorde kun svage forsøg på at skaffe bispestolen dens værdifuldeste besiddelse tilbage. Til tak for sin tilbageholdenhed lønnedes han med kongelig gunst og blev rigets øverste kansler. Han ombyggede og udstyrede fra grunden kannikekoret i domkirken for at tilvejebringe en værdig ramme om dronning Margrethes grav og stiftede et kapel for de 10.000 riddere. Det fik sin plads mellem søndre tårn og kongeporten, her blev Hahns Kapel indrettet senere. Jens Andersen blev også mindet ved torsdagsmesserne ved Helligkors Alter.
Mere om Jens Andersen Lodehat
fra
Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop, var en Brodersøn
af Peder Jensen L. og opnaaede, formodentlig ved dennes Beskyttelse, tidlig
anselige Stillinger i Danmark, saaledes at han ved Farbroderens Død 1416 var
Provst i Odense og tillige Kansler hos Erik af Pommern. Kapitlet udsaa ham til
Biskop Peder Lodehats Efterfølger i Roskilde, men endnu før Valget var sket,
nyttede Kongen Lejligheden til at rejse Krav paa Bispestaden Kjøbenhavn, som i
sin Tid var blevet overdraget, om end kun som Laan, til Valdemar Atterdag.
Kapitlet maatte finde sig i den Overenskomst, at Stridens Gjenstand foreløbig
overdroges en Biskop af Rigens Raad til Varetægt, og da J. A. nu valgtes til
Biskop i Roskilde, maatte han tiltræde denne Dagtingning (13. Nov. 1416). Aaret
efter satte Kong Erik sig ligefrem i Besiddelse af Staden og Slottet Kjøbenhavn,
og J. A. gjorde kun nogle ret svage Forsøg paa at skaffe Bispestolen dens
kostbareste Besiddelse tilbage. Hans Løn derfor var Kongens Gunst; han indtog,
ligesom hans Forgænger, Stillingen som «Danmarks Riges øverste Kansler» og nævnes
ofte i Tidens Regeringshandlinger; da Kong Erik i 1423 tiltraadte sin store
Udenlandsrejse, fulgte Bispen ham ogsaa, i det mindste til Nordtyskland. Ellers
er hans Styrelse som Biskop ikke særlig mærkelig; han fuldendte dog 1420 en
Ombygning af sin Domkirkes Kor og stiftede i Kirken et Alter, viet til «de
10000 Riddere». J. A. døde 15. Juli 1431."